Klassiske
olier til klassiske køretøjer
Ÿ
Lidt historie om
Castrol og olie
I
året 1999 afholdte Castrol 100-års jubilæum som en af verdens førende
oliespecialister med ikke mindre end 5000 forskellige mineralske og syntetiske
smøremidler indenfor så forskellige smøreområder som industri, marine samt
bil, motorcykel- og flyindustri.
Castrol
satte mange rekorder i årene 1909 til 1959, ud af 37 Senior T. T. blev de 33
vundet på Castrol produkter, bla.
Geoff Duke der havde 6
verdensmesterskaber bag sig vundet på Norton og Gilera.
Ÿ
Klassiske
motorolier op til ca. 1960
Castrol
R 30 og R 40 der var vegetabilske olier, blev specielt udviklet til optimal smøring
af de fleste køretøjer før 1940 og var også det fortrukne smøremiddel i
flyindustrien på den tid.
Sideløbende
med R olierne blev der udviklet mineralske smøreolier som XL (SAE
30), XXL (SAE 40) og i 1953 var Castrol det første olieselskab med
“Multi-grade” olien Castrolite, efterfølgerne til disse blev Castrol XL 30.
GP 50, XL 20W/ 50, i de sidst nævnte indgår
viskositets - klassen
som en del af oliens betegnelse.
Castrol
R 30 og R 40 bruges stadig i forbindelse med motorsport som speedway, gokart,
motorcross og er stadig et fremragende smøremiddel når der er tale høje
omdrejninger og stor belastning.
Ved
brug af Castrol R olier kræves der dog en grundig opvarmning af motoren og
olien inden denne for alvor belastes. R olier har dog den ulempe at de er
monograde og vegetabilsk baseret og derfor ikke tåler frost.
I
vore dage bliver der vedvarende udviklet
nye produkter til at smøre disse racermaskiner, men vi må ikke glemme at det
er de mange års deltagelse på racerbanerne samt et stort udviklingsarbejde på
Castrol’s laboratorier i Pangborne/ England der er grundstenen til de højkvalitets produkter der har
gjort Castrol
til
en af de ledende smøreolieproducenter i verden.
Castrol
GTX 20W/ 50 “Multi-grade” blev introduceret i England 1966 og året efter i
Danmark, dette produkt kender næsten alle, gammel som ung.
GTX
navnet er så kendt at utallige forsøg på udskifte navnet med et nyt har måtte
opgives.
GTX
har derfor gennemgået en udvikling gennem årene så det nærmeste man kommer
det oprindelige produkt er idag Castrol Classic XL 20W/ 50.
Ÿ
Klassiske
gearolier
Før
50’erne blev motorolier benyttet til smøring af gear, bagtøj og kædekasser
samt oliesmurte koblinger, men den mekaniske udvikling stillede nye krav til
olien og nye produkter blev udviklet, herunder kan nævnes; gearolier som
Castrol D 140, Hipress SAE 140, Hypoy SAE 90, Hypoy B.
Motorolier
opfylder almindeligvis GL- 1 til 3. Er der krav om en GL- 4 benyttes “ Classic
” Hypoy B.
Ÿ
Valg af smøreolie,
skifteintervaller og opbevaring
Når
det drejer sig om valg af smøreolie til veterankøretøjer fra før 1940, bør
følgende tages i betragtning:
Hvad
var anbefalingen fra producenten - Hvad bruges køretøjet til - Er der
historiske erfaringer.
Anbefalinger
fra før 1940 kan være vanskelige at få fat i, så i mange tilfælde støtter
man sig til historiske erfaringer udvekslet gennem interessegrupper som DVM
eller tilsvarende.
Bruges
køretøjet til andet end udstillingskørsel
kan der være behov for et
mere moderne smøre produkt
end det der var tilgængeligt på produktionstidspunktet. Her kommer igen de
historiske erfaringer ind, eller en kontakt til Castrol’s tekniske afdeling, der i mange tilfælde vil
kunne anbefale et produkt ud fra egne arkiver og erfaringer.
Skifteintervaller
er også noget der bør gøres efter producentens anbefalinger uanset hvilken
oliekvalitet der vælges idet olien aldrig er bedre end det svageste led; nemlig
oliepumpen og oliefilteret, hvis der overhovedet er monteret noget. Olien skal
skiftes for at få de urenheder ud der forekommer i form af slidmateriale og sod
som opstår ved forbrændingen.
Ved
længere tid stilstand bør der være frisk olie på køretøjet og evt. nyt
filter, det kan også anbefales at demonterer tændrøret og hælde lidt olie
ind ovenpå stempelet hvorefter motoren tørnes og tændrøret monteres.
Ved
opbevaring ud over 3 måneder anbefales det at benytte en konserveringsolie
eksempelvis Castrol Rustilo 652, der er specielt udviklet til dette formål og
som f.eks benyttes i de store mobiliserings lagre under forsvaret, ved brug af
dette produkt kan køretøjet stå i årevis, alt hvad der bør gøres er at tørne
motoren med lidt nyt Rustilo 652 ovenpå stempelet hver 3. måned.
Generelt
bør man benytte produkter der modsvarer producentens anbefalinger. Efterspørgsel
efter olie
til fortidens eksklusive køretøjer, har betydet at Castrol for godt 3 år
siden relancerede disse produkter under fællesbetegnelsen " Castrol
Classic ".
I
Danmark drejer det sig om Castrol Classic XL 20W/ 50 til de
“moderne”
klassiske motorcykler , Classic XL 30 til motorcykler fra før 1940'erne,
Classic GP 50 ligeledes til motorcykler fra før 1940'erne samt klassiske biler,
og endelig gearolien Classic Hypoy EP 90.
Motorolierne
leveres i en smukt dekoreret 1 gallon tin loddet hvidblik dunk med
Castrol's logo og design fra "gamle dage" (1 empirisk gallon = 4,546
liter)
Ÿ
Moderne motorolie og
klassikere
Konstruktioner
fra tiden før 1940 var baseret på smøreprodukter fra den tid, så for disse køretøjer
er “
Castrol Classic ” serien faktisk at betragte som moderne, derfor bør man
holde sig til de klassiske produkter af hvilke der er et bredt udvalg som dækker
stort set alle modeller fra den tid.
Maskiner
fra efterkrigsårene og op til 1970 er fra den tid hvor de klasssiske smøreprodukter
så dagens lys så her bør de benyttes. Mere moderne smøreprodukter kan dog
benyttes til disse med det forbehold at man bør sikre sig at olien er udviklet
til oliesmurte koblinger hvis denne konstruktionen er benyttet.
Klassifikationer
højere end SG bør ikke benyttes i disse tilfælde og bedst af alt bør man
overveje et moderne produkt der er udviklet til smøreopgaven.
Ÿ
Viskositeter, hvad er
det ?
SAE
- SYSTEMET
Motorolier
klassificeres efter SAE - SYSTEMET hvilket er en
klassificering af
olier efter viskositet og har dermed intet at gøre med oliernes egenskaber iøvrigt.
SAE står for “Society of Automotive Engineers”, og den første udformning
blev vedtaget i 1926, systemet har dog været revideret adskellige gange siden,
sidste gang i februar 1992, hvorefter viskositetsklasserne kom til at se således
ud:
SAE
0W, 5W, 10W, 15W, 20W og 25W
baseret
på angivne max. viskositetsgrænser ved nøjere angivne temperaturer; ”W”
står i øvrigt for Winter, d.v.s at disse olieviskositeter anses for velegnede
til vinterbrug.
SAE
20, 30, 40, 50 og 60
er
baseret på angivne viskositetsklasser ved 100º C. I øvrigt gælder reglen, at
et lavt SAE- nr. angiver en tynd olie, f.eks. er en SAE 0W/30 motorolie så
tynd, at den kan anvendes under arktiske forhold.
En
SAE 50 olie er modsat så tyk, at det kun er relativt få motorer, der kan bruge
den, og så skal det endda være under varme klimatiske forhold.
MULTI
- GRADE
I
det forgående afsnit viste vi opbygningen af SAE - systemet for de såkaldte
“mono”- eller “single” - grade motorolier, dette har man så været i
stand til at kombinere, således at en motorolie kan opfylde viskositeskravene i
flere SAE - klasser, d.v.s. at f.eks. en SAE 10W/40 motorolie i kold tilstand
har tykkelse som en SAE 10W olie og i driftsvarm tilstand (100º C) har en
viskositet som en SAE 40 olie
ville
have ved denne temperatur , hvilket igen vil sige, at en SAE 10W/40 motorolie
oftes anbefales hvor henholdsvis SAE 10W, 15W, 20W, 25W,
20, 30, 40 er foreskrevet.
API
- SYSTEMET
SAE
- Systemet inddeler altså kun olierne efter sværelse, hvilket ret hurtigt
viste sig at være fuldstændig utilstrækkeligt til brug i moderne benzin- og
dieselmotorer, hvortil krævedes helt nye olietyper.
API
(American Petroleum Institute) udviklede derfor i første omgang en inddeling af
olierne efter de egenskaber, der var nødvendige til de forskellige motortyper
og driftsforhold.
Fra
1945 til 1952 anvendtes derfor følgende API - klassificering, omfattende 3
typer motorolier:
Regular
- type, Premium - type og “HD” - Heavy Duty - type.
Dette
system var rent ud sagt meget lidt værd, bla. fordi “Heavy Duty” begrebet
kun dækkede en motorolie tilsat rensende/ spredende additiver uden i øvrigt at
beskæftige sig med , i hvor høj grad olierne besad disse egenskaber. I 1952
indførtes derfor et nyt system,
hvor man for så vidt ikke udtalte sig om olietyperne, men derimod om
driftsforhold for henholdsvis benzin- og dieselmotorer.
Benzinmotorer:
ML - MM - MS - Dieselmotorer: DG - DM - DS
Dette
system viste sig imidlertid ikke mere hensigtsmæssigt end det foregående og
var efterhånden umuligt at bruge, fordi motorudviklingen “løb” fra det.
Derfor indførtes et helt nyt system i januar 1972, hvor opdelingen af motorolie
kvaliteter foretages på en helt anden måde, stadigvæk i 2 grupper, hvor
“S” står for olier, der hovedsageligt sælges gennem Servicestationer, og
“C” står for “Commercial”, d.v.s. olier, der bruges af “flåde”-
ejere, entreprenører og landmænd.
Dette
system virker ikke særligt logisk for europæiske forhold, men da systemet er
baseret på aktuelle motorprøver og gældende oliespecifikationer, giver disse
API- service betegnelser en god beskrivelse af motoroliernes kvalitetsniveau. I
praksis angiver “S” nu benzin servicekrav og “C” diesel servicekrav.
Benzin:
Tidligere API service: ML, MM, MS,
Nye API service:
SA, SB,
SC, SD, SE, SF, SG, SH,
SJ,
Diesel:
Tidligere API service: DG, DM, DM, DS, DS,
Nye API service:
CA, CB,
CC, CD, CE, CF 2, CF 4
(De med fremhævet, er nutidige API service )
Ÿ
Summering
Vælg
olie ud fra producentens anvisninger, historisk erfaringer og hvad er kørselsbehovet,
kontakt evt. en smøreolie leverandør.
Vær
opmærksom på motorkonstruktionen, oliesmurte koblinger, seperate gear og kædekasser.
Brug
under normale omstændigheder til
veterankøretøjer ikke klassificeringer med højere API service end SF og følg
viskositets anbefalingen.
I
over 40 år har Castrol haft en teknisk service for kunder og private der måtte
have såvel smøretekniske som kemitekniske spørgsmål til Castrol's produkter.
Denne service er i dag stadig meget
benyttet og måtte der være spørgsmål, står teknisk afdeling gerne til rådighed.
Castrol A/S
Henrik Berendt
Teknisk Konsulent